Online kurser via din foretrukne platform (Skype, Teams, Zoom etc.)
I en travl hverdag med mange møder og rejser, kan det være svært at finde tid til også at tage til sprogundervisning. Derfor lader vi sprogundervisningen komme til dig – uanset hvor i verden, du befinder dig.
Alle sprogkurser som fjernundervisning
For at gøre det så nemt som muligt for dig, tilbyder vi alle vores sprogkurser som fjernundervisning. Her foregår alt via Skype, Teams, Zoom etc., og på den måde er det eneste krav til dig, at du har en stabil internetforbindelse. Indholdet er det samme som til almindelig undervisning, og vi arbejder bl.a. med at træne udtale samt sproglig og kulturel forståelse.
Uafhængigt af tid og sted
Med et online kursus er du ikke på samme måde som med traditionel undervisning bundet af at skulle møde op et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Vi klarer det hele online og giver dig på den måde masser af fleksibilitet og mulighed for at få undervisningen til at passe ind i din kalender.
Skræddersyede kurser
Som vores andre kurser er også vores fjernundervisning skræddersyet til den enkelte elev. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i lige netop dit niveau og behov, og sammensætter kursets indhold, så det passer til, hvor du er, og hvor du gerne vil hen.
Fokus på erhvervssprog
Alle vores dygtige undervisere har et indgående kendskab og mange års erfaring med at undervise til erhvervslivet. Derfor kan du trygt overlade sprogtræningen til os – vi inddrager elementer fra kursisternes brancher og daglige arbejdsområder. På den måde bliver de klædt godt på til at kunne begå sig i erhvervslivet på deres nye sprog.
Kombinér fysisk undervisning med fjernundervisning
Hvis du har lyst, har du også mulighed for at kombinere onlinelektionerne med fysisk fremmøde, når du har mulighed for det. På den måde kan du få det bedste fra begge verdener, og du kan selv tilrettelægge forløbet i forhold til, hvornår du har tid til hvad.