Kvinde, der smilende står foran et mødebord under en samtale med sine kolleger i et kontorlokale.

Hvordan skaber du en arbejdsplads, hvor alle føler sig trygge og motiverede? En af nøglerne ligger i sprogkundskaber. Når ikke-dansktalende medarbejdere får mulighed for bedre at lære dansk, kan de lettere deltage i både små og store dialoger, bidrage mere aktivt og ikke mindst føle sig som en del af fællesskabet. Læs med her.

Indholdsfortegnelse

Du kan som virksomhed tage nogle simple initiativer

Det kan synes som den helt rigtige strategi at sende dine ikke-dansktalende medarbejdere på et godt sprogkursus med danskundervisning, og så har du gjort, hvad du kunne. Men der er faktisk meget mere, du kan gøre, og det kræver ikke meget mere end en lille portion vilje – og derudover viden til, hvordan du gør – for at skabe gode betingelser for dine medarbejdere, som ikke har dansk som deres modersmål.

Skab et inkluderende fællesskab

Når dine medarbejdere taler det samme sprog, bliver hverdagen lettere for alle parter. Det skaber en naturlig åbenhed, fordi alle forstår hinandens input. Løbende sproglige tiltag – eksempelvis korte samtaleøvelser eller et “ord om dagen” – kan styrke samarbejdet i det daglige.

Opfordr både dansktalende og ikke-dansktalende medarbejdere til at hjælpe hinanden med nye udtryk. Det gavner ikke kun sproget, men også relationerne på kontoret eller i produktionen. Og nogle gange er det ikke nok bare at opfordre, du skal tage ansvar for at skabe og bevare en sådan proces, så det ikke går i vasken.

Styrk sammenholdet med fælles aktiviteter

At lære dansk kan sagtens være sjovt. Overvej at krydre arbejdsdagen med små sproglige udfordringer, madkultur-arrangementer eller andre fællesaktiviteter. Jo mere medarbejderne oplever dansk som et levende og brugbart sprog, desto lettere er det at lære sproget ordentligt.

Et eksempel på en fællesaktivitet kan være en månedlig “sprogfrokost” på dansk i grupper, hvor I øver nye ord og vendinger. Det skaber både socialt samvær og hjælper medarbejderne med eksempelvis at afprøve det, de har lært for nylig.

Tilbyd danskundervisning på arbejdspladsen

Danskundervisning kan være en effektiv metode til at styrke dine medarbejderes sproglige kompetencer. Ved at tilbyde undervisning på arbejdspladsen skaber du mulighed for, at medarbejderne kan lære sproget i en kontekst, der er relevant for deres arbejde.

Undervisningen kan tage udgangspunkt i konkrete arbejdsopgaver og sætte fokus på de situationer, medarbejderne møder i hverdagen.

Arbejdspladsbaseret undervisning gør det muligt at tilpasse læringsaktiviteter til virksomhedens behov, og undervisningen kan ofte foregå fleksibelt i forhold til arbejdstider. Derfor kan supplerende undervisning i dansk bidrage til at skabe bedre forståelse og trivsel blandt alle medarbejdere – og det giver også et godt udgangspunkt for, at alle kan performe bedre, da sprogbarriererne opløses.

Styrk jeres arbejdsmiljø allerede fra i dag af

Et fælles sprog gavner både arbejdsmiljø og produktivitet. Det styrker båndet mellem medarbejdere og bidrager til en mere velfungerende, motiverende og effektiv arbejdsplads. Du kan eksempelvis kontakte Sprogcenteret for at høre mere om forskellige muligheder for professionel undervisning, så finder vi sammen frem til den bedste løsning til netop dine medarbejdere.

Se seneste indlæg

Business engelsk – styrk din egen position